Ramsløg

Så blev det endnu engang ramsløgstid og her kommer to opskrifter med ramsløg som jeg ikke lavede sidste år (tror jeg?).

Ramsløg er en god gammel dansk plante der gror vildt i de danske skove og begynder at titte frem allerede i marts. Ramsløg er en løgplante og har lange fine blanke blade og en lille hvid blomst.

Ramsløg lugter og smager kraftigt af hvidløg.

Image

Jeg må vel hellere sige noget om forvekslingsmulighederne så jeg ikke får lig på samvittigheden, men jeg vil nu påstå at det er ret nemt at vide hvad der er ramsløg. Men men men, der var jo de tyskere der døde, så de kan forveksles med linjekonvaller og høsttidløs.

Hvis du er i tvivl, så lad være med at høste nogen blade før de hvide blomster er sprunget ud.  Man kan også nulre bladene og se om de lugter af hvidløg, hvis de gør så er det Ramsløg.

Man kan spise alt på Ramsløgsplanten, både blade, løget, stilken og blomsterne.

Ramsløg indeholder 10 gange så meget C-vitamin som citroner, ydermere skulle de være smækfyldt med antioxidanter og andet godt!

Image

Nu til opskrifter, i får to nemme.

Ramsløgssalt

Ingredienser (Hvis du ikke allerede har gættet dem):

Ramsløg

Groft salt

Hak Ramsløg groft, bland med groft salt.

Image

Der skal være meget ramsløg og bare lige salt nok. Jeg bruger noget fancy uraffineret Himalayasalt, men bare brug noget groft salt af en art.

Image

Hæld blandingen ud på en bageplade og tør det i ovnen ved 100 grader til det er tørt. Hæld i en beholder.

Ramsløgs ”pesto”

Jeg har lavet en utraditionel pesto på solsikkekerner. Ramsløgspestoen kan både bruges ren, eller tilsættes i forskellige dressinger eller kommes på pizzaer eller pastaretter eller hvad man nu har lyst til.

Ingredienser:

1,5 dl olie

1 dl ristede solsikkekerner

Saften fra ½ limefrugt

Lidt salt

Ret meget ramsløg

Solsikkekernerne ristes kort på en tør pande.

Det hele hældes i en skål og blendes, du skal bare have ramsløg nok til det bliver pestokonsistens.

Image

Image

Her til aften lavede jeg en sandwich med rester fra køleskabet. Den bestod af en (sandsynligvis for gammel og meget tør) bagel, med ramsløgs pesto, agurk og kålpølse. Den var ganske god, dog anbefaler jeg at bruge brød der ikke er tørt og tvivlsomt 😉

Image

Follow:
Share:

2 Comments

  1. oktober 7, 2013 / 4:04 pm

    Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Alle opskrifter er en søgemaskine, der samler de bedste norske madlavning og blogs fra internettet.

    Flere hundrede Blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    Elin
    Findeopskrifter.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *