Havesæsonen er for alvor gået i gang, og lysten til at gå i haven er kommet tilbage. Vejret er skønt, fuglene bygger reder i haven, bækken risler og jeg tænker over hvilke projekter jeg skal begive mig ud i i år. Jeg har længe haft lyst til at udforske permakultur, men jeg har ikke rigtig fået gjort noget ved det endnu. Derfor spurgte jeg Kirstine Plantesmilet om hun ikke ville skrive et gæsteindlæg til bloggen omkring permakultur, så jeg (og jer der læser med) kunne blive klogere på emnet – heldigvis sagde hun ja, så her kommer en introduktion til permakultur, til alle os som ikke rigtig har fået sat os ind i det endnu.
De første år jeg havde adgang til jord, gik jeg med liv og sjæl op i køkkenhave i klassisk (økologisk) forstand: Kartofler, gulerødder, ærter, salat, spinat, sædskifte, efterafgrøder og så videre.
De seneste par år har jeg dog gradvist udskiftet min klassiske køkkenhave med en permakulturkøkkenhave fuld af flerårige grøntsager og krydderurter. Og det er det, jeg har fået lov til at skrive lidt om her hos Lotte.
Hvad betyder permakultur – for mig?
Og hvad betyder så lige permakultur? Faktisk er det et begreb jeg selv bruger med varsomhed – og ofte sådan lidt ironisk. Der ligger nemlig et helt tankesystem og en masse traditioner og praksisser bag, som jeg enten ikke kender eller kun har som jeg kun lige har krasset i overfladen af.
Når jeg trods alt vover at tage ordet permakultur i min mund, er det i betydningen havebrug baseret på flerårige vækster, der trives på den allerbedste vokseplads, jeg kan give dem. Havebrug der giver mig mulighed for at supplere min mad med sunde, friske og anderledes råvarer og smagsgivere, og som samtidig giver plads til fugle, insekter og en sund jordbund. En form for havebrug, der kan dyrkes bæredygtigt og væredygtigt.
Hvorfor permakultur?
Når jeg skriver ovenfor, at jeg gerne vil dyrke min have væredygtigt, er det en pæn omskrivning for, at jeg strengt taget ikke har tid til en traditionel køkkenhave. Sådan en kræver at man lægger en del timer, især forår og efterår. Og det harmonerer desværre dårligt med mit job, der kulminerer i de samme perioder og ofte indebærer weekendarbejde, familie der skal besøges langt væk, og et lille barn om benene.
At satse på flerårige spiselige planter har sparet mig mange frustrationer, da de (til en vis grad) kan plantes når jeg har tid. Og glipper høsten på grund af en weekendvagt, så prøver jeg bare igen til næste år!
Desuden har det vist sig at mange af de flerårige planter er gode til at modstå disse års ekstreme vejr og (i hvert fald i min have) ekstreme sneglepres. Sikkert fordi de har en del af deres vækstperiode i de milde og relativt sneglefrie forårs- og efterårsmåneder.
Til allersidst skal jeg da indrømme at jeg har et samlergen, og synes det er enormt sjovt at fylde haven med sjældne, halvtglemte sorter af flerårig kål, etageløg og rodfrugter.
Men er det ikke bare grønne stængler alt sammen?
Når jeg begejstret fortæller andre køkkenhaveentusiaster om min omvendelse til permakultur, rynker de ofte lidt på næsen og spørger, om det ikke bare er grønne blade og stængler alt sammen. Og indrømmet, det er lettere at finde flerårige køkkenurter i kategorien ’grønt drys’ end blandt dem man bliver rigtig mæt af. Det meste af tiden supplerer min permakulturkøkkenhave husholdningen med spændende krydderier, friske delikatesser – og en gang imellem et hovedmåltid, hvis det lige passer.
Der findes dog også flerårige grøntsager der er til at blive mæt af, især i form af flerårig kål, flerårige løgsorter og rodfrugter fra Sydamerika.
De første skridt mod permakultur
Der er skrevet tykke bøger om hvordan man kommer i gang med permakultur, her får I den korte version af den korte version.
Helt grundlæggende får man held med sine flerårige grøntsager (og alle mulige andre planter) hvis de står et sted, hvor de trives. Det handler derfor om at læse sin have og sin jord. Hvor er der sol og skygge, fugt og tørke, hvor er der snegle, har man sand- eller lerjord. Og så arbejde med det, når man anlægger sine bede.
Det lykkes ikke altid i første hug: Mit første bed med flerårig spiselige indeholdt fx et smukt udvalg af strandurter, plantet i en ler så massiv, at man kunne have lavet juledekorationer i den. Det gik ikke så godt.
Når man kender sin have, kan man udnytte dens muligheder og fx plante asparges i sit vestjyske sand eller hosta og spinatranke i en skyggefuld krog. Og man kan kompensere for dens begrænsninger ved fx at bløde en tonstung lerjord op med hügelbede, holde middelhavsplanternes fødder tørre i en urtespiral eller udnytte overfladevand i en såkaldt swale.
10 gode flerårige grøntsager at starte med
- Asparges behøver vist ingen præsentation, og de friske hjemmedyrkede er meget lækrere end dem fra Netto. Asparges er oprindeligt en strandplante og holder af løs, sandet jord og tangbaseret gødning.
- Etageløg sætter små søde løg for enden af stænglen, der kan bruges både i gryderetter og salat. Etageløg stiller ikke de store krav, når bare ikke de har det for vådt.
- Flerårig kål. De flerårige kål leverer lækre grønkålsagtige blade året rundt og kan virkelig gøre en forskel især i vinterkøkkenet. Der findes adskillige sorter, hvor de fleste minder lidt om grønkål. Den mest kendte er Chou Dauenton, som efterhånden kan købes på gode planteskoler. Flerårig kål vil gerne have sol og gødning.
- Flerårige porrer. Jeps, de findes. Danner klynger, som man kan skære af. Trives de fleste steder, når ikke der er for vådt.
- Hosta er mest kendt som en skyggeelskende prydplante, men faktisk kan skuddene spises. De mætter og smager dejligt henad asparges. Trives i skygge og halvskygge.
- Jordskokker er så nemme, at det næsten er dumt ikke at plante dem. Nogen får luft i maven af at spise dem, andre ikke. Kan gro alle steder, bare jorden ikke er alt for stenet.
- Purløg bliver taget lidt for givet, men er jo fantastisk både på æggemaden og til bierne. Der findes varianter med anderledes smag, fx kinesisk purløg og prærieløg. Stiller ikke de store krav.
- Rabarber. Rabarber er superlækkert og så kan den vokse næsten overalt.
- Spinatranke, også kendt som hablizia. En fantastisk slyngplante, der leverer aspargesagtige skud om foråret og spinatagtige blade langt hen på sommeren. Holder af skygge og noget at gro op ad.
- Strandkål. Kødfuld og kraftigt smagende bladgrønt. Ikke noget man spiser meget at, men snittet fint er den faktisk god på panden. Som navnet antyder en strandplante, der holder af sandet jord.
