Om mig

Jeg hedder Lotte Denckert, jeg er 27 år og jeg er bidt af en gal køkkenhave. Jeg har skabertrang og dyrkningsvanvid og fra mit lille stråtækte bindingsværksimperium styrer jeg min køkkenhave med blød hånd. For i min have er der plads til alle. Både til de ynglende kålsommerfugle, som så gerne lægger æg på mine kålplanter, til de slimede dræbersnegle som er et fantastisk proteintilskud til mine løbeænder. Der er plads til både de store klodsede duer, som konstant vælter mit foderbræt, og til de små smukke fugle som stjæler hønsenes solsikkefrø. Der er plads til pindsvinet, der gemmer sig i bunken af haveaffald og plads til natuglen der tuder fra birketræets top, og får hårene i nakken til at rejse sig.

Efter 10 år i byen, købte jeg i 2016 et bondehus på Vestfyn, hvor der er plads til at alle mine havedrømme kan spire og vokse sammen med mig. Jeg skriver om haveglæde, fjerkræshold, selvforsyning, konservering af havens afgrøder, gør det selv projekter, og hvad end der måtte optage mig i haven og køkkenet.

10 Comments

  1. Katarina
    6. marts 2017 / 13:46

    Hej..
    Kommer Tomat: Tiny Tim på lager igen ?

    Med venlig hilsen
    Katarina

    • LotteDenckert
      6. marts 2017 / 16:26

      Hejsa
      Ja den kommer på lager igen i dag faktisk :)!

  2. Monica
    24. marts 2017 / 16:19

    Hej. Jeg ved ikke om dette sted er passende at skrive ift spørgsmål. Men nu prøver jeg lige. Jeg har købt en masse frø hos dig og de fleste med stor succes. Men jeg har købt to slags frø der simpelthen ikke vil spirer. Den ene er chilien numex twillight og den anden er peberfrugten marconi purple. Har du haft problemer med at få dine til at spirer, kræver de noget specielt eller hvad kan jeg gøre?
    Mvh Monica

    • LotteDenckert
      24. marts 2017 / 17:13

      Hej Monica :)! Det er helt i orden du skriver her. Numex twillight har jeg fået en henvendelse på så den tror jeg der måske kan være noget med! Marconi purple har jeg ikke haft problemer med selv, den er spiret fint. Har du sået alle frøene? Eller kun et par stykker? Man kan ikke forvente 100% spiring, men hvis du har sået alle skulle nogle jo gerne komme op :)?

  3. 27. juli 2017 / 16:21

    Tillykke med det held og lykke skulle man sige

    • LotteDenckert
      15. august 2017 / 15:17

      Tak for det Luc 🙂

  4. Karen
    4. april 2020 / 8:48

    Hejsa!
    Sælger du stadig frø? Umiddelbart kan jeg ikke lige finde en webshop herinde.
    Med venlig hilsen
    Karen

    • LotteDenckert
      24. april 2020 / 14:52

      Nej jeg sælger desværre ikke frø mere :).

  5. Christian
    18. september 2020 / 10:06

    Hej Lotte

    Vil gerne vide om man kan være med på dit kursus “Plantefarv garn” selvom ens dansk ikke er helt perfekt, engelsk er dog?

    Med venlig hilsen
    Christian

    • LotteDenckert
      18. september 2020 / 10:09

      Ja det vil jeg mene du kan, det er ikke sikkert jeg kan alle ord og planter på engelsk men så kan vi da nok slå det op.
      Det er mest et praktisk kursus, ikke så meget snak og forklaring

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *