Hjemmelavede ristede løg

Sådan laver du ristede løg, helt uden friture!

Der findes få ting der er så lækkert som ristede løg. Altså ikke de små gnallinger der kommer i en bøtte, men rigtige, hjemmelavede ristede løg!

Jeg elsker ristede løg, især i den danske evergreen kombination med remoulade!

Find opskriften på min hjemmelavede remoulade her!

De knasende små stykker er perfekte som drys på smørrebrød eller på en ristet hotdog.

Og så er de tilmed super nemme at lave!

 

Du skal bruge :

Løg

Olivenolie (eller andet olie, jeg er ikke olie-snob så du bestemmer bare selv)

 

Tag så mange løg som du har lyst til, og snit dem i helt tynde ringe på et mandolinjern (eller skær dem i hånden hvis du er pro)

Det er en smertefuld affære at rive sådan nogle løg, men efter et par pauser hvor øjnene løb af med mig, var løgene klar til videre bearbejdning.

Løgene duppes tørre med et viskestykke.

Olien fordeles over løgene.

Løgene lægges bageplade med bagepapir på.

Bagepladen sættes i ovnen på 100 grader varmluft. Løgene skal have lang tid, et par timer skal nok påregnes, gå ud og kig til dem engang i mellem, de skal være gyldne og sprøde så er de færdige.

Så var løgene færdige.

De skal køle helt af før de kommes i en beholder ellers bliver de bare bløde igen.

Kom løgene i et glas eller en plastbeholder og så er de klar til at blive puttet på maden !

De færdige ristede løg smagte lige som de skulle, de var dejligt sprøde og jeg var overrasket over hvor godt de smagte. Udover at de selvfølgelig ikke indeholder en masse kemikalier så indeholder de faktisk også kun omkring 130 kalorier pr. 100 gram i modsætning til de købte der indeholder ca. 605 kalorier pr. 100 gram!

Follow:
Share:

4 Comments

  1. april 13, 2012 / 9:02 pm

    De ser godt nok lækrer ud!
    Og mega fed træskål du har!

  2. maj 1, 2012 / 8:12 pm

    1000 tak.. Den opskrift er jo genial.. Skal helt sikkert prøves.. ;o)

    • maj 1, 2012 / 10:50 pm

      Hej Helle !
      Det var så lidt, de er rigtig gode de holder godt, og skulle de blive bløde kan de bare lige få en tur i ovnen igen så er de så gode som nye ! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *