Gammeldags æblekage – vegansk version

Det er laaaaaang tid siden, at jeg har delt nogle nye opskrifter med jer, så nu får i lige en i dag, på gammeldags æblekage i en vegansk version. Måske er i lige så heldige som mig, og har smukke røde æbler hængende i haven stadig. Hvis dette er tilfældet, så er det bare med at komme ud, og plukke en favnfuld, og så ellers komme i gang med denne lækre vegansk æblekage.

Hvorfor en vegansk æblekage?

Jeg er ikke veganer, ej heller vegetar, for den sags skyld. Men min kæreste er ikke så vild med flødeskum, så derfor ville jeg prøve det veganske alternativ til fløde. Det viste sig at være super lækkert! Så her kommer min opskrift på Gammeldags æblekage med et lille tvist. Æblekagen er lavet “smør”stegte pankokrummer og vegansk flødeskum. Hvis man ikke har lyst til at lave den vegansk, kan man bare skifte smørbart og soyafløde ud med smør og fløde, men jeg lover jer for, at den smager mindst lige så godt i denne veganske version.

Efterårsdesserten over alle efterårsdesserter, er i min optik gammeldags æblekage!
Udskriv

Vegansk gammeldags æblekage

En ny version af den klassiske gammeldags æblekage
Forb. tid 1 time
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

Æblemos

  • 1 kg Æbler
  • 75 g Sukker (kan variere alt efter hvilke æbler du bruger, smag til)
  • 1 dl vand (tilsæt mere hvis det bliver for tykt)

Ristet panko

  • 4 dl Panko (sørg for at tjekke om den panko du køber er vegansk)
  • 25 g Smørbar eller neutraltsmagende olie (eller almindeligt smør, hvis du ikke vil lave den vegansk)
  • 1 spsk Økologisk rørsukker (eller en anden slags sukker)

Øvrigt

  • dl Piskbar soyafløde (eller almindelig fløde, hvis du ikke vil lave den vegansk)
  • Vanilje efter smag (helst vaniljestang, men brug hvad du har)

Sådan gør du

  • Skræl æblerne og befri dem fra kernehusene
  • Skær æblerne i tern eller både og læg dem i en gryde med vandet, lad dem koge til mos på middel varme. Det kan tage noget tid, alt efter æblerne.
  • Smelt smørret og rist pankokrummerne på panden ved middelvarme, til de er gyldne
  • Drys 1 spsk sukker udover pankokrummerne og rør hurtigt rundt i dem. Sæt dem til side, til kagen skal samles
  • Når mosen er færdig skal den køle af, til den er stuetemperatur eller koldere
  • Hæld mosen over i en skål eller i portionsglas
  • Drys pankokrummerne over mosen
  • Pisk din soyafløde eller almindelige fløde til skum sammen med lidt vanilje
  • Hæld fløden over pankoen og pynt evt. med strimler af æbleskræl eller hvad du synes
Strimler af højrøde æbleskræller pynter fint på den veganske æblekage

Jeg håber i kan lide opskriften. Er du selv vegetar eller veganer, og kunne du tænke dig, at jeg laver flere vegetariske og veganske opskrifter, så skriv en kommentar i kommentarfeltet herunder.

Se mine øvrige opskrifter her

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *