Vinter og høns? Sådan får du hønsene godt igennem vinteren

Vinteren nærmer sig med hastige skridt. Selvom vi i disse dage har smukke solfyldte efterårsdage, så kan det ikke fornægtes at dagene bliver kortere, temperaturene lavere og aftenerne mørkere.

Vinter og høns

Hønsene har også opdaget årstidernes skriften, de bruger det meste af dagene på at putte sig i læhegnet og lune sig i drivhuset. Høns har ikke så meget i mod lave temperature, men de har det ikke så godt med at blive våde og med at få træk. Derfor kommer der her nogle tips til hvordan du får hønsene godt igennem vinteren.

Foderet

Hønsene bruger en stor del af dagen på at få og skrabe og finde føde, men om efteråret bliver dagene kortere og derfor har hønsene ikke så meget tid til at spise i. Der er heller ikke lige så meget grønt at finde i haven om efteråret og vinteren, så derfor giver jeg mine høns nogle forskellige tilskud til efterår og vinter.

Hvidløgspulver
Jeg blander hvidløgspulver i foderet igennem vinteren. Hvidløgspulver gavner hønsenes helbred, det øger luftvejenes gennerelle helbred, hvilket er rigtig godt, fordi høns har sarte luftveje, og de fleste problemer som hønsene kan opleve om vinteren omhandler forskellige luftvejsinfektioner og sygdomme. Hvidløg er en naturlig ormekur og reducerer ydermere lugtgener fra hønsenes møg. Jeg drysser pulveret over deres foder eller blander det i havregrød som jeg også servere ugentligt for hønsene igennem vinteren.
Tangtilskud
Foruden hvidløgspulveret så tilføjer jeg også et tangtilskud til hønsenes foder om vinteren. Tangtilskudet er 100% tang og er sprængfyldt med vitaminer. Tangen er med til at regulere stofgifte og det stimulere immunforsvaret. Ligesom ved hvidløgspulveret drysser jeg det over foderet eller blander det i grød.
Tørret frugt og gryn
I løbet af sommeren og efteråret er der altid mange frugter og bær i haven som hønsene spiser af. Men om vinteren er der ikke så meget at komme efter, så derfor kan jeg godt lide at give hønsene lidt ekstra godbidder i løbet af vinteren. Jeg giver dem en frugtblanding som indeholder forskellige frø, tørrede bær og frugt som æble, hyldebær og enebær, knuste østersskaller og forskellige korn og gryn.
Behandling af forkølelser 
Det hænder at nogle af mine høns bliver forkølede. Når hønsene går frit i haven, så bestemmer de jo selv hvor de gerne vil være. Det betyder at selv når det regner og blæser, så er der nogle af hønsene som vælger at gå ude i  hele dagen mens andre søger ly i drivhuset eller hækken. Når hønsene er forkølet, så kan man høre det på at de nyser og hoster og står og skutter sig. Når hønsene er forkølet så behandler jeg dem blandt andet med havregrød hvor jeg rører en masse gode ting i, blandt andet hvidløgspulveret og tanggranulatet og udover det kanel, nelliker og evt. kamillete. Det er alle sammen ting der booster immunforsvaret og virker antiinflammatorisk.
Ydermere så bruger jeg nogle vitamindråber, som hjælper med at give sløje høns et energi-boost. Dråberne kan bruges som et tilskud til høns med forkølelse, diarré, til stressede høns eller høns der har mistet appetitten.
Det skal understreges at det ikke er alt man selv kan behandle, og hvis man er i tvivl om hvad ens høns fejler, så kan jeg kun opfordre til at man opsøger professionel hjælp hos en dyrlæge som har forstand på høns.

Hønsehuset

Når dagene bliver kortere, så bliver tiden mine høns bruger i hønsehuset længere. Hønsene går hos mig frit i haven, og de bruger derfor kun deres hus til at sove og lægge æg i. Som tidligere nævnt så har høns sarte luftveje og det betyder at de hurtigt kan blive generet hvis hønsehuset ikke holdes rent. Der er selvfølgelig begrænsninger på hvor rent man kan holde et hønsehus, høns sviner jo ret meget, men det er vigtigt at der er en okay luftkvalitet i hønsehuset.

Hønsene laver langt det meste møg om natten, når de sidder og sover på pindene. Derfor kommer der helt naturligt meget mere møg i hønsehuset om vinteren, fordi hønsene sidder på pinden mange flere timer. I mit hønsehus har jeg en låge jeg kan åbne ved siddepindene, der gør at jeg nemt at fjerne det værste møg hver uge. Men der er lidt at gøre, for at mindske lugten af hønsenes møg og derved forbedre indeklimaet i hønsehuset.

Bokashi-klid
Bokashiklid er noget jeg allerede bruger i min husholdning, til at lave Bokashikompost med. Bokashiklid er fyldt med rigtig mange mikroorganismer. Det hjælper med at neutralisere hønsenes møg. Man kan både tilsætte kliddet til hønsenes foder, eller man kan drysse det på møget i hønsehuset.
Vinterrengøring af hønsehuset
Inden vinterens komme, giver jeg hønsehuset et ordentlig rengøring. Det er meget godt at give hønsehuset en ordentlig overhaling et par gange om året. Når jeg har tømt hønsehuset for alt gammel strøelse og møg, så fejer jeg det grundigt. Herefter spreder jeg lidt desinficeringspulver ud på det ny-fejede gulv. Pulveret er langtidsvirkende og hjælper til at mindske lugten fra hønsenes møg. Strøelsen kommer ovenpå pulveret.
Dette indlæg er sponsoreret af Omlet
Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *