Efterårsmad

Det jeg går og nørder lidt med for tiden er det såkaldte Soda Bread, som er brød lavet med bagepulver i stedet for gær. Det er lidt sejt fordi man så kan lave brød rigtig hurtigt og som heller ikke skal æltes specielt meget. Det er ret praktisk.

Her kommer en af mine egne opskrifter på et Soda Bread med bacon i.

Ingredienser (1 stort brød):

400 g Hvedemel

100 g Fuldkorns spelt

2 tsk Salt

2 tsk Bagepulver

200 ml. øl

200 ml kernemælk

1 tsk Timian

1 tsk Oregano

1 tsk Basilikum

3 fed Hvidløg

Bacon i tern svarende til en pakke

Fremgangsmåde:

Start med at ligge baconternene på en bageplade og sæt dem i ovnen (eller steg på pande hvis du er til den slags). Lav ekstra hvis du også vil lave suppen som der kommer en opskrift på længere nede.

 


Alle de tørre ingredienser blandes, der tilsættes øl og kernemælk og bacon.

Det blandes let sammen til en blød og lidt våd dej.

Det smides på en bageplade. Du kan pensle med det du synes (æg, mælk, olie). Drys med krydderi og salt og evt. lidt bacon. Så skal den i ovnen på 230 grader med det samme.

Den skal bages i ca 40-45 minutter til det er færdigt.

 

Kartoffel-porresuppe

Der er intet bedre efterårsmad end suppe. Min favorit er kartoffel-porresuppe. Jeg er ikke ekspert i suppe, så hvis du selv har verdens bedste opskrift så brug den. Denne er en lidt light udgave uden fløde og smør osv. Selvfølgelig kan du hælde fedtet fra baconet i hvis du synes det er for fedtfattigt 😉 .

Ingredienser (ca. 3 portioner):

3 Bagekartofler

1 stor porre

1 løg

5 fed hvidløg

1 chili

1 bullionterning eller noget andet i den stil

Salt efter smag

Krydderier efter smag (timian, oregano)

Vand

 

Fremgangsmåde:

Put det hele i en gryde og lad det koge længe. Minimum 40 minutter.


Jeg bruger ikke så meget vand da jeg gerne vil have en ret tyk og cremet suppe.

Når alt er blødt og godt så blendes suppen med en stavblender og smages til hvis der mangler krydderi. Drys med bacon og spis brødet til.

 

Follow:
Share:

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *