Dyrk dit eget svampemycelium! 

Efter at have prøvet mine svampefarme, (læs mere om projektet her og her !) fik jeg lyst til at prøve at dyrke svampe fra bunden af. Jeg har prøvet at læse om det på nettet, nogle siger det er super nemt, andre siger det er super besværligt , så der er ikke andet at gøre end at forsøge sig frem.

Find dit svampemycelium

For at kunne dyrke svampe skal man bruge mycelium. Det kan man enten købe færdigt, eller man kan fremdyrke det selv, fra resterne af svampe man har købt, eller som i dette tilfælde dyrket.

Mycelium er den underjordiske del af en svamp. Mycelium er et netværk af cellestrukturer, det som man tit ser i bunden af de svampe man køber, som ligner kridhvidt pelset mug. Men det er altså ikke mug, men lidt ligesom svampens rødder.

Jeg har derfor skåret bunden af nogle af de østershatte jeg har dyrket i mine svampekits, og dem vil jeg prøve at dyrke mycelium ud af!

Sådan dyrker du dit svampemycelium

Du skal bruge:

Et glas

Bølgepap

Svampeender, i dette tilfælde østershatte

Køkkenrulle

Elastisk

Bølgepappen er det medie som myceliumet skal gro i, man skulle også kunne bruge kaffegrums, papir, forskellige korntyper og halm. Men nu havde jeg lige noget pap liggende så det tog jeg til mit første forsøg! Pappet skal rulles sammen og lægges i glasset.

Så skal man hælde kogende vand over for at dræbe alle bakterier, så der ikke begynder at komme mug eller andet uønsket vækst i glasset. Lad det stå i et par minutter og hæld så vandet fra.

Lad glasset og pappet køle af til håndtermpertur, og læg dine små stykker svampeender ned i mellem bølgepappet.    

Dæk til med et par stykker køkkenrulle og en elastik og lad låget stå åbent så der kan komme luft til indholdet.

Efter 5 dage er myceliumet begyndt at gro!


9 dage inde i processen

23 dage inde i projektet :

Her er der pludselig kommet en masse små svampe. Og det egentlig ikke min plan. Jeg ville have flyttet alt mycelium over i en ny beholder med mere pap, og så lade svampe gro i den beholder.

Da glasset nemlig er for lille til at dyrke mange svampe i, hvilke også hurtigt viste sig, der groede nemlig kun to store svampe op af glassets top.


  

Jeg har altså ikke helt knækket koden for at dyrke svampe fra afskårne svampefødder, men jeg har fundet ud af hvordan jeg laver mycelium fra rester af svampe, og jeg vil senere følge op på dette projekt igen!

Follow:
Share:

2 Comments

  1. Kirstine fra plantesmilet.dk
    juli 27, 2016 / 3:10 pm

    Men wauw alligevel! Jeg havde også forstået at det var vildt besværligt. Blev de to svampe store nok til ligefrem at spise?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *