DIY trædesten til haven

Der blev efterspurgt en vejledning på disse lækre bladformede trædesten til haven, her kommer den!

20150603-093023.jpg

Du skal bruge :
Cement fx. Fix it fra jem og fix eller cement fra Aalborgportland som også kan købes i diverse byggemarkeder.
Sand ikke sand hentet direkte fra stranden, saltet kan ødelægge det, køb sandkassesand, lige nu på tilbud i Silvan!
Vand
Et stort blad
Noget plastik til at lægge under blandet, fx en plastiksæk

Hvis man ikke vil begive sig ud i at blande sit eget beton, kan man alternativt købe stolpebeton eller andet færdigblandet beton.
For dem som ikke har kendskab til cement og beton, så kan det hurtigt opridses – beton er det færdige produkt af en blanding mellem cement og sand eller grus. Man skal altså blande cement med sand eller grus for at kunne støbe med det .

Når man har fået slæbt sine indkøb med sig hjem, skal man starte med at gå ud i haven, eller i nogen andres have, og finde sig et flot stort blad, fx rabarber, mamut, hosta eller som jeg har brugt, et ukendt staudeblad, fra en plante jeg ikke aner hvad hedder.

Bladet lægges på et stykke plastik for at beskytte underlaget.

20150603-093834.jpg
Herefter blander man sin beton, jeg bruger blandingsforholdet 1:2,5 , nogle bruger 1:3 nogle bruger 1:2, andre bruger noget helt andet. Her kan man prøve sig frem og finde ud af hvad der passer en bedst.
Jeg tager altså 1 liter cement og blander den med 2,5 liter sand. Så tilsætter jeg ca 0,5 liter vand, lidt af gangen og røre med hænderne – husk gummihandsker , ellers bliver dine hænder ætset. Det skal have en konsistens som en fast havregrød eller noget i den dur. Det kan variere så hæng jer ikke 100% op på mængderne.

20150603-094225.jpg
Herefter lægges betonen op på bladet. Man skal bruge god tid på at massere og banke på betonen så eventuelle luftbobler kommer ud af betonen og den bliver fin og jævn.
Jeg laver dem i en tykkelse på ca 4 cm, man kan putte armering i, i form af et stykke hønsenet, som lægges indeni betonen. Men jeg har ikke oplevet at dette er højst nødvendigt. Man kan også lave bladet 5 cm hvis man synes. Det vigtigste er at de får lov at hærde. Gerne et par uger inden man begynder at trampe rundt på dem.

20150603-094358.jpg
Efter en dag kan man vende blandet om og pille bladet af betonen. Ved disse blade var det meget nemt, ved nogle kan det være et ufatteligt pillearbejde. Herefter skal man lade blandet ligge og hærde i et stykke tid, gerne et par uger. Bladene skulle gerne kunne tåle frost, så længe de ikke får frost den første måned efter de er lavet.

Det er super nemt, og jeg vil klart anbefale folk at prøve det. Mange vil søge en masse informationer først på diverse sider, dette er også fint, men husk at det med beton er som med alt andet, der er lige så mange meninger som der er mennesker der laver beton. Prøv jer frem, se hvad der virker for jer, og tag ikke alting så højtideligt! Det virker for mig :)!

20150603-093033.jpg

20150603-093023.jpg

Follow:
Share:

2 Comments

  1. Nadja
    18. november 2015 / 13:25

    Sådan en sæk cement på 25 kg, hvor mange trædesten af din str, rækker det til? Tak for en ellers uddybende vejledning 🙂

    • 26. januar 2016 / 14:32

      Oh, det ved jeg ikke lige, 10 stykker måske . Har ikke lige mål på det, kommer an på tykkelsen også 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *