DIY: Selvvandingssystem til småplanter

Igår skrev jeg om de tomater jeg dyrker i kapilærkasser. Men det er kun en brøkdel af mine tomater som står i drivhus. Min erfaring er nemlig at langt de fleste tomater kan klare sig fint på friland. Jeg har næsten 50 tomatplanter i år og et meget lille drivhus, hvor jeg også gerne vil dyrke andre ting, derfor sætter jeg tomater i baljer, krukker, højbede og hvor jeg ellers kan finde plads.

Men! Frilandstomaterne kan ikke komme på friland før omkring starten af juni, og det skaber et pladsproblem i mine vindueskarme.  Derfor ville jeg gerne have at alle tomaterne kunne stå i drivhuset, til det blev varmt nok udenfor.

Et af de problemer man så kan støde på når man har kolonihave er, at man ikke nødvendigvis har mulighed for at komme derop hver dag. Det kan være et problem når man har småplanter i drivhuset. Planter som står i små potter tørre nemlig hurtigt ud, og skal derfor vandes rigtig tit.  Jeg har derfor prøvet at udvikle et selvvandingssystem, så jeg ikke skal bekymre mig om at tomaterne tørre ud selvom jeg ikke kommer i kolonihaven i nogle dage.

Du skal bruge :

Noget stof (karklude, et gammelt dynebetræk eller hvad du har)

Potter (kan ofte fås gratis på planteskoler)

Blomsterbakker (kan også fås gratis på planteskoler)

Fremgangsmåde:

Jeg startede med at lave huller i bunden af bakken.

Så har jeg klippet stoffet, i dette tilfælde en karklud, i strimler. 
Jeg har trukket to strimler stof i gennem bunden på urtepotten

Stoffet skal stikke et godt stykke op i urtepotten .


Herefter placeredes de i bakken og stofstrimlerne stikkes igennem hullerne i bunden af bakken.


Tomaterne er plantet i potterne så stofstrimlerne ligger nede i jorden i potterne. Herefter stilles de over en beholder med vand, så stofstrimlerne hænger ned i vandet.


Jeg har hældt vand i en kapilærkasse og sat bakkerne ovenpå. Stofstrimlerne som går ned i vandet suger vandet op til planten og sørger for at den ikke tørre ud.

Jeg har 20 tomatplanter stående på denne måde og de vokser super fint, som man kan se her på billedet et uge efter de blev sat ud.

Jeg har efter samme princip lavet en anden bakke med en masse små potter i til at spire majs i. Jeg har ikke prøvet det før, men jeg håber der virker.


Systemet er det samme , her står se bare på en murerbalje.

Jeg er ret tilfreds med systemet, det virker som det skal og det er meget pladsbesparende! Pt rummer mit lille bitte drivhus (8 kvadratmeter) næsten 50 tomater, 2 ananaskirsebær, en litchi tomat, en trætomat, en aubergine og en masse potter til forspiring! Jeg glæder mig dog til at det hele kan komme på friland.

Follow:
Share:

1 Comment

  1. Leyilah
    16. maj 2016 / 21:17

    Hvor er det bare smart udtænkt!!!! Sejt!!! Det eneste jeg synes er ærgerligt, er at du bruger de der udskældte micro-plastik-karklude, ærgerligt fordi det jo til naturens bedste, er bedst helt at undgå dem, men fedt du også nævner man ka bruge godt gammeldags stof!!!
    Mvh Leyilah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *