De tre søstre – companion planting.

For mange år siden, inden der fandtes sprøjtemidler, F1 hybrider og skadedyrsbekæmpelse, havde mange mennesker, fordelt på hele kloden, en forståelse for, hvordan man kunne plante planter som komplimenterede hinanden godt, i forhold til at holde ukrudt, skadedyr og sygdom væk fra planterne.
I Nord Amerika havde indianerne fat i noget rigtig smart, de lavede det vi på moderne dansk (haha) kalder companion planting, eller måske nok nærmere blandingskultur eller ledsagerplanter. Indianerne i Nord Amerika havde et koncept som er kaldt “Three sisters” – De tre søstre.

De tre søstre består af majs, bønner og squas/græskar. De tre planter plantes sammen således – man sætter majs i en cirkel i midten. Majs er vindbestøvet og skal stå i firkanter eller cirkler frem for rækker. Sættes majs i rækker får man ingen kolber. Rundt om majsene sætter man bønner som klatre op af majsplanterne. Herved får bønnerne støtte. Bønner er kvælstoffikserede og virker derfor jordforbedrenede til fordel for de andre to planter. Rundt om majs og bønner sår man squas eller græskar. De breder sig i bunden og dækker af for ukrudt. Samtidig hjælper squas/græskar med at holde jorden fugtig. De små hår på græskar og squas planterne holder også mange skadedyr væk.

“Three sisters” plan for bed:

20150406-003800.jpg

Jeg vil i år prøve denne teknik, det er jeg meget spændt på. Alle tre planter er relativt sene. Jeg vil forspire dem alle indenfor her i april, og så sætte dem i højbed med fiberdug eller plastik over sidst i maj/først i juni. De kræver alle at der ikke er skyggen af frost og at jorden er lun og dejlig.
Man kan bruge stort set alle former for kravlende bønner og squas eller græskar er også efter eget valg.

20150406-003813.jpg

I år vil jeg prøve at være i god tid med mine indlæg, så dem der følger med , har mulighed for at prøve nogle af tingene også. Jeg har fået lidt kommentarer de sidste par år på, at jeg ofte kommer med projekter og opskrifter “uden for sæson”.

Opdatering på dette projekt vil komme løbende ! Vi ses!

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *