I dag lavede jeg også æblesaft fordi jeg havde en masse æbler i køleskabet. Det er altid lækkert med sådan et glas saft til morgenmaden.
Til saft skal der bruges
1700 g æbler uden kernehus
700 ml vand
200 g sukker
Æblerne var blandende sorter, nogle Pink Lady som har en god sødme og nogle lidt større lidt mere grynede æbler som havde en rigtig god smag. Alle æbler kan bruges men giver selvfølgelig forskellig saft alt efter sort. Men brug de æbler du synes smager bedst så kommer saften også til at smage godt.
De blev skåret i stykker og hældt i en stor gryde
De varmes godt igennem ved middelvarme til de er blevet bløde og der er begyndt at sive lidt væske ud af dem.
I midlertidig skal du koge en sukkerlage, dette gør du ved at tage dine 700 ml vand og 200 g sukker, de blandes og koges op til sukkeret er opløst. Så skrues der ned og den bliver bare stående på blusset.
Så puttes de nu kogte æbler i en blender eller foodprocessor og blendes til en mos
Derefter hældes de op i et rent vådt viskestykke og viskestykket vrides ned igennem en si der står over en skål eller en gryde.
Jeg vil anbefale at lade æblemosen køle lidt af inden der vrides, med mindre du har asbesthænder. Ydermere at vride 1/3 eller mindre af gangen så er det nemmere at få så meget som muligt saft ud af mosen. Når der ikke kan vrides mere saft ud hældes det overskydende æblekød over i en skål.
Her er den saft der blev ud af min udvridning.
Denne saft hældes nu over i sukkerlagen og det koges op og koger lidt ind
Hvis der kommer noget skum på overfladen fjernes det.
Saften skal nu hældes på flasker, disse var selvfølgelig skoldet og derefter skyllet i alkohol.
Derefter ville jeg henkoge saften så jeg var sikker på den kunne holde sig i flaskerne og så jeg var sikker på at bakterierne blev helt dræbt. Hvad jeg dog ikke vidste var at mine nyindkøbte ‘henkognings flasker’ (den store) fra ikea åbenbart ikke kunne tåle at blive henkogt, så da jeg tog dem ud af ovnen, så var åget smeltet på den store flaske, jeg ved endnu ikke om der er kommet plast ned i min saft men jeg tror ikke dampe fra smeltet plastik er en god aroma i min saft.. Håber dog den ikke har taget skade.
Uden henkogning kan de dog sagtens holde nogle uger i køleskabet måske endda længere alt efter hvor hygiejnisk du har været da du hældte på flasker.
Så husk lige at tjek om flaskerne kan tåle varme hvis de er købt som helt nye, det er svært at finde nyproducerede patent flasker og glas.. Den lille flaske er fundet i genbrug og er rigtig god.
Fra sådan en saftproduktion kommer der et rest produkt, nemlig resten af mosen fra æblerne, gem den endelig, i næste blogindlæg vil jeg vise nogle forskellige ting den kan bruges til .
Opdatering : Saften tog ikke skade selvom flaskens låg gik i stykker, saften smager rigtig dejligt og jeg blander den op med 50 % vand når jeg drikker den da jeg ellers synes den er lidt for “stærk”.
Det er sådan et projekt jeg også kunne finde på at kaste mig over, særligt fordi jeg skralder så indimellem falder jeg over meget af en bestemt ting.
Lækker blog! 🙂
Forfatter
Hej Michelle. Jeg skralder også, det var også derfor jeg havde så mange æbler 😀
Og tusind tak ! 🙂
Kommer du saften/mosten på plastflasker og opbevarer i fryseren, er sukker og henkogning slet ikke nødvendigt.. Du tager dem bare ud af fryseren efterhånden du skal bruge det.. ;o)
Går du et skridt videre i processen, kan du lave den lækreste cider.. ;o)
Forfatter
Hej Helle . Problemet er at jeg har en lille fryser så jeg har ikke plads til at fryser jeg har slet ikke plads til at fryse så meget ned, det er derfor jeg henkoger og sylter og tørre så mange ting :D.
Min kæreste forsøgte at lave cider sidste år, men det blev til vin. Men vi prøver igen i år 🙂 .